VÅR!

☀️ VÅR

🌱🌱🌱

☀️ Det lysner og luner derude; vinteren viger, og vi er lige nu midt i det store skifte; dagene hvor den længe ventede vår bryder igennem. Personligt fejrer og glædes jeg over hvert eneste stykke uldent undertøj, jeg kan smide, uden at en sådan letsindighed giver mig blåfrosne knæ og knoer. Om morgenen bader jeg velbehageligt i den lyse luft og den hastigt tiltagende dagslængde, og jeg spejder hele tiden ned i mulden – for jeg ved, at fortroppen af tapre vintergækker og smørgule erantis snart får følgeskab af alle de andre klorofyldrevne vidundere. Verden vågner.

☀️ Mange, der på den ene eller anden måde forbinder sig med hedenskabet og det, man i lidt bredere forstand kalder 'naturtro', snakker om 'jævndøgn', og en del asatro forbereder blót ved jævndøgnet d. 21.marts. Jeg forstår godt hvorfor, de gør det, for livet og frugtbarheden skal da fejres, der skal blótes i anledning af våren, og så virker det så net og nydeligt, at man gør det ved jævndøgnstid i marts. Men – det er bare ikke en nordisk skik !

☀️ Blót ved forårs- og efterårsjævndøgn er noget, der er opstået i en keltisk/wicca inspireret nypaganistisk sammenhæng. Der er, så vidt jeg kan se, intet som helst, der tyder på, at selve jævndøgnet har haft nogen betydning i den oprindelige nordiske lunisolarkalender, hvor der optræder 3 større årlige blót, som vi har utvetydige belæg for i kilderne (Vinternætter, Midvinter og Sejrsblótet) og så et par andre blót, hvor kilderne afspejler mere lokale skikke (Alvablót, Diseblót og – måske - Midsommer i juli).

☀️ Det nævnte Diseblót er knyttet til Disetinget, som nævnes i visse kilder og synes at være afholdt på forskellige tidspunkter af året forskellige steder i Norden. Ifølge Adam af Bremen afholdtes dette ting/blót/marked i det svenske område hvert niende år ved den 3. fuldmåne efter den første nymåne efter vintersolhverv. I år falder blótet d 2. april. Diseblót, som jeg holder med mit svenske blótlaug, Gungnir, er ikke som sådan er egentligt vårblót, men blótet synes at have en kobling til frugtbarhed og de kvindelige guddomme, diserne - ligesom mange af de vårritualer, folkeskikken bugner med, knytter sig til vejrlig og frugtbarhed.

☀️ Selv blóter jeg aldrig i anledning af jævndøgn. Jeg blóter i anledning af våren - jævndøgnet betyder intet og er for mig et ret teoretisk, uvedkommende fænomen. Der er intet galt i at afholde et vårblót ved jævndøgnstid, hvis netop dette tidspunkt af en eller anden grund er praktisk, men jeg mener dog, at man bør være sig bevidst om, at selve jævndøgnet som tærskeltid ikke har oprindelse i asatro eller nordisk førkristen skik.

☀️ Uanset på hvilken dato vi fejrer - den impuls, der får os til at ville fejre våren, er både stærk og biologisk betinget, og det er ikke i overensstemmelse med vor nordiske ånd at lægge bånd på naturlig livsudfoldelse og glæde og afstå fra en god fejring alene af den grund, at den ikke er "bogstavtro og nordisk nok ".

Når Solen i disse dage bærer våren frem under dunede dækblade, ved vi, at vi har overlevet endnu en vinter.

Snart grønnes det, og Magterne er i alt det grønne - så løb ud og mød dem derude !

Tag godt imod Våren - sammen !

År og Fred

Ulfva Hvidegaard, Forn Sidr-thul