SPIND NORDENS TRÅD SAMMEN
Jeg er for en lille uge siden hjemkommet fra en rejse, hvor jeg først deltog i Nordiska Asa-samfundets store sommerblot ved Rökstenen i Östra Götaland og derefter drog videre for en uge senere som menigt støttemedlem af Forn Sed Norge at deltage i deres sommerblot udenfor Nordfjordeid på Vestlandet.
De billeder, der ledsager dette indlæg er alle taget på en lørdag med en uges mellemrum, i henholdsvis det nuværende Sverige, Norge og Danmark; lørdag. d. 12. juli ved Nordiska Asa-samfundets store sommerblot, lørdag d. 19.juli ved Forn Seds sommerblot og i går, lørdag d. 26.juli i min egen have i det indre af Jylland, hvor gudestatuerne fra mit alter var ude for at blive vasket - som de jo altid er på en lørdag. Alle tre lørdage, stod de samme gudestatuer ude i det fri som en del af et blot eller ritual foretaget af asatro. Gudestatuerne på billedet fra Norge er meget svære at få øje på, men de var altså stillet op ved den bautasten, vi blotede foran. På billedet fra Sverige er de stillet frem på alteret sammen med andre remedier. Det er de samme afstøbninger af figurer på alle billederne, og alle fire originaler er fundet forskellige steder i Norden: Odinstatuen i Skåne, Valkyrien i Danmark (Fyn), Frej statuen i Sverige (Sörmland) og Thor på Island. Altså, tre lørdage, tre steder i Norden, samme nutidige afstøbninger af fortidige fund fra hele det mægtige nordiske område. Bevares, det er også de samme figurer, fordi det netop er disse, der sælges i dag (der findes f.eks. anden Odinfigur, som ofte ses- den er fundet i Uppåkra), og mange er tilbøjelige til af netop denne grund ikke at lægge så meget i det- mener at det blot er helt lavpraktiske nutidige omstændigheder, der betinger ensartetheden. Men det er jo ikke hele sandheden.
Mere end tusind år gået, siden asaguderne rådede mægtigt og frit blandt folket i Norden, og det har været tusind år, hvor en fremmed religion ubønhørligt har søgt at knægte vor tradition og drive asaguderne ud af vore hjerter. Det er ikke lykkedes. Asaguderne er her stadigvæk. Når vi graver i jorden og finder det, der har ligget skjult og tilsyneladende glemt dernede siden dengang, nøjes vi ikke med at sætte det på museum. Nej, vi laver afstøbninger af det, vi hænger det om halsen som amuletter og gudefigurerne sætter vi ud under Sunnas strålende ansigt og samles for at blote til vore Magter. Det sker over hele det mægtige landområde, der rummer den nordiske kulturkreds. Det sker på de danske øer og strande og i ly af den jyske højderyg; det sker ved svenske søer, i svenske skovlysninger og som for nyligt under åben himmel på den frugtbare östgötaslette; det sker ved Oslofjorden, i de norske dalstrøg og ude på det norske vestland, hvor fjelde rejser sig over Nordatlantens bølger, mens mågerne skriger. Og- det sker faktisk også helt deroppe, hvor fjeldbirkeskoven går over i tundra. Vi asatro står her nemlig igen i kød og blod og bloter til Magterne, og selvom afstandene mellem os i Norden nok er store, så trækker vi på en fælles erindring og en fælles tradition. Selvom vi gør det en anelse forskelligt, er det samme kreds, samme skål, samme tanke - ligegyldigt om det er på en dansk hede, en norsk fjeldskråning eller en svensk mark.
-Det er vigtigt, at vi ikke slipper hinanden. Derfor rejser jeg rundt i Norden blandt Asatro og stræber i det, jeg gør, efter at bekræfte slægtskabet med den nordiske natur og alle dens Magter. Jeg kan kun opfordre alle til at gøre det samme på en eller anden måde – rejs, besøg hinanden, saml op og giv videre, knyt bånd og spind på denne måde Nordens og Magternes tråd sammen med folket igen. God sommer!
År og Fred, Ulfva Hvidegaard, Forn Sidr- thul