FORN SIÐR – Asa- og

Vanetrosamfundet i Danmark

Bemærkninger til udvalgets skriftlige udtalelse af 23. januar
2002.

I 'Udvalget vedrørende Trossamfund under Kirkeministeriet' har den 23. januar 2002

til Kirkeministeriet fremsendt 'Udtalelse om hvorvidt Forn Siðr -Asa- og

Vanesamfundet i Danmark kan anses for et trossamfund'. Denne er videresendt til

Forn Siðr som bilag til en skrivelse fra Kirkeministeriet dateret den 9. april 2002.

Udvalgets ovennævnte udtalelse giver os anledning til følgende bemærkninger.

Indledning

Det er i og for sig forståeligt, at folk kan have svært ved at sætte sig ind i strukturen
af et polyteistisk trossamfund, hvis opbygning falder i tråd med den

tilgrundliggende religions traditioner og tanker. Det må imidlertid siges at være

velkendt, at de nordiske samfund i førkristen tid afspejlede tidens og områdets

frihedstraditioner med stor respekt for datidens form for demokrati. Her kan man

fremhæve kvinders rettigheder, som man vist ikke kommer udenom at erkende, led skibbrud

ved kristendommens indførsel i sin tid.

I tråd med den gamle sæds livsanskuelse og den etik, som tydeligt fremgår af

Hávamál i den ældre Edda, har vi forsøgt at opbygge vores lille trossamfund. Dog

har vi fra begyndelsen indset, at vi naturligvis skal tage behørigt hensyn til den tid vi

lever i, hvilket bevirker, at vi må forkaste visse elementer i den hedenske etik. Vi har

imidlertid ingen problemer med at leve i nutiden, ligesom tilhængere af mange

andre religioner har tilpasset deres religionsudøvelse og etik det omkringliggende

samfund. Vist er vi traditionsbundne, men vi ønsker jo ligefrem at leve i nutiden –

naturligvis så tæt på sædens idealer som praktisk muligt.

Eftersom vi hedninger er optaget af vigtigheden af bevarelsen af vor urgamle
kulturarv , kan man vel sige, at vi bevæger os i et spændingsfelt mellem

universalisme og regionalisme. Vi står imidlertid med ét ben i hver lejr, men med
vores medfødte respekt for demokratiet -og naturen -er vi på ingen måde

Forn SiÐr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark

utilpassede eller specielt aparte i nutidens multikulturelle verdensbillede. Det
kendetegner jo netop vores religion, at det ikke angår os asatro, hvilken religion
andre måtte have. Derimod går vi helhjertet ind for religionsfrihed og gensidig
tolerance for alle. Derfor er Forn Siðr medlem af organisationen World Congress of
Ethnic Religions (www.wcer.org), hvis motto er: "Unity in Diversity". WCER
arbejder på at opnå anerkendelse i Unicef regi.

Vedtægter

Udvalget har -med rette -kritiseret visse punkter i vores vedtægter. Meget af
kritikken har vi taget til os, så Altinget 2002 har fået rettet op på adskillige mangler
og uhensigtsmæssigheder i vedtægterne, som skildret i følgebrevet med disse
bemærkninger. Her bør de nye bestemmelser om blotgruppemes tilknytning til
Forn Siðr, §6, fremhæves som de vigtigste ændringer.

I et forholdsvis ungt trossamfund, som Forn Siðr med sine 5 år må siges af være, er vedtægtstilpasninger en løbende proces, ikke mindst som følge af det udstrakte
medlemsdemokrati, som vi betragter som en selvfølge. Flere medlemmer har derfor
fundet sammen om en grundig gennemgang af vores vedtægter med henblik på at
forelægge deres resultater Altinget 2003. Hovedformålet med dette arbejde er
imidlertid ikke at revolutionere vedtægterne, men snarere et tiltrængt eftersyn, så
vedtægternes grundstamme forventes at bestå.

Øvrige nordiske lande

I vores ansøgning af 13. december 1999 oplyste vi , at Ásatrúarfélgið I 1973 blev
godkendt som trossamfund I Island og Åsatrufelleskpet Bifrost I 1996 I Norge.
Efterfølgendehar vi fået kendskab til, at endnu et trossamfund er blevet godkendt I
Norge, nemlig Foreningen Forn Sed I november 1999. Vi skrevi vores ansøgning, at
disse trossamfund “ har samme grundholdninger som Forn Siðr og bygger deres tro
på samme religiøse skrifter”. Dette fastholder vi – for alle tre trrossamfunds
vedkommende.

Udvalget anfører imidlertid, at “godkendelsesprocedurerne er meget forskellige” I de
nordiske lande. Denne opfattelse deler vi ikke. Der er visselig markante forskelle I
de kår de nordiske lande tilbyder deres ikke-folkekirkelige trossamfund. I Sverige
har an 1. januar 2000 adskilt kirk og stat og I Island og Norge modtager alle
godkendte trossamfund betragtelige tilskud – I modsætning til Danmark.

Det bør fremhæves, at Foreningen Forn Sed har opnået godkendelse (registrering og
støtteberetigelse) uden at have nogen trosbekendelse, til trods for krav herom I den
norske lov 1969-06-13 nr. 25, § 14 (vedlagt).


Side 2 af 6


Forn SiÐr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark

Hvad udvalgets påstand om de todelte godkendelsesprocedurer i Norge angår, kan
vi oplyse, at samtlige tre ovenfor nævnte trossamfund er registreret, godkendt og støtteberettiget. Ydermere har alle tre vielsesbemyndigelse, idet man i Island
har viet snesevis af ægtepar, hvorimod begge norske trossamfund har foretaget deres
første juridisk bindende vielser indenfor de seneste par måneder.

Trosbekendelse

Udvalget konstaterer, at der ikke stilles nogen "særlige krav i forbindelse med Forn
Siðrs trosbekendelse". Dette er naturligvis rigtigt. Men nu findes der andre
anskuelser vedr. trosbekendelser end dem, man ser i de monoteistiske,

mellemøstlige religioner. Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon har følgende
forklaring: "Et kort udtryk for det væsentlige i hele kirkens el. et enkelt
kirkesamfunds troslære". Og Den Svenske Nationalencyklopedi: "Formelartade
sammanfatningar av de väsentliga punkterna i en religion. Till de religioner där
sådanna formuleringar spelar en central roll hør Judendomen, Kristendomen och
Islam". Asatroen hører derimod ikke til de religioner, hvor en trosbekendelse spiller
en central rolle. Slet ikke -og det har den heller aldrig gjort.

Vores trosbekendelse er altså blot en sammenfatning af det væsentlige i vores tro.
Denne er alle vores medlemmer bekendt med. Vi stiller ingen krav om at
trosbekendelsen skal bruges, hverken ved optagelse i Forn Siðr, eller ved blot.
Astroens guder har intetsteds forlangt, at troens tilhængere skal aflægge trosskabsed
til de højere magter. En trosbekendelse i den gamle skik er i bund og grund en
absurditet -men kan sagtens bruges privat eller indgå i et blot. Fraværet af en
tvungen trosbekendelse gør os i øvrigt ikke mindre troende.

Trosbekendelsen er heller ikke nødvendig, idet alle medlemmer ved optagelse i
trossamfundet erklærer sig indforståede med dettes vedtægter, herunder §3: "Vort
trosgrundlag er asatroen " ...og. .."Af hellige skrifter anerkender vi digtene i den
ældre Edda.” I vores øjne er accept af dette tilstrækkelig bekendelse.

Dogmatisk autoritet

Udvalget vurderer, at "foreningen har asatroen som udgangspunkt, men den har
ingen autoritet i dogmatiske spørgsmål". Allerførst bør det understeges, at ordet
'udgangspunkt' ikke optræder i Forn Siðrs vedtægter. Her hentyder man muligvis
til formuleringen i §3, hvor ordet 'trosgrundlag' anvendes, hvilket er langt mere
entydigt end ‘udgangspunkt'. Sidstnævnte kan jo sagtens give anledning til
uoverskuelige misforståelser .

Men det er ikke desto mindre rigtigt -til dels. Vedtægternes §3
afsluttes med følgende konstatering: "Herudover har foreningen ingen autoritet i dogmatiske

Side 3 af 6

FORN SIÐR -Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark

spørgsmål." 'Herudover' -altså udover "vort trosgrundlag" og "digtene i den ældre
Edda". Den her citerede §3 udgør jo netop dogmatikken -og hele dogmatikken.

Det kan i øvrigt give anledning til undren, at udvalget ikke i sine retningslinjer ses at
stille noget krav om "autoritet i dogmatiske spørgsmål"...

Ritualer og frivillighed

"Foreningen har ritualer, som udføres frivilligt af enkeltmedlemmer" konstaterer
udvalget. Dette er helt naturligt i et trossamfund baseret på en polyteistik
naturreligion -og ikke mindst i folketroen. Hverken i højreligionen eller
lavreligionen (folketroen) findes der traditionelt noget krav om udførelse af ritualer.

Dette må i øvrigt i høj grad siges at være gældende praksis i Folkekirken også, hvor
man dels ikke kræver ritualudøvelse af medlemmerne, dels har anerkendte frivillige
og improviserede ritualer, som bøn f.eks.

"Enhver er sin egen gode/gydje", ja, men vi samles meget gerne til fælles ritualer -
blót - hvor kontakten med guderne kan føles langt stærkere end i enrum.
Blótgrupper

Blótgrupper har eksisteret i hele Forn Siðrs levetid. Nogle endnu længere, men disse
har typisk valgt ikke at blive tilknyttet Forn Siðr, hvilket sidstnævnte naturligvis ikke
blander sig i. Udvalgets påstand, "blótgrupper hører ikke organisatorisk under Forn
Siðr", var rigtig da udvalget skrev sin udtalelse, men blótgruppernes
tilknytningsforhold er i mellemtiden ordnet ved en altingsbeslutning i maj d.å.,
hvilket fremgår af vedtægternes §6.

Vi kan tilføje, at blótgrupperne opstår af sig selv, ved at ligesindede
enkeltmedlemmer finder sammen om oprettelse af en sådan. Denne ordning har
fungeret til alles store tilfredshed.

Ritualforretteres uddannelse

Det er ganske rigtigt, som udvalget bemærker, at vores "forrettere får ingen særlig
uddannelse". Forudsat at man derved mener en formel, standardiseret uddannelse i
form af kursus eller en slags præsteskole. Dette har vi bevidst valgt ikke at gå ind i.

Forn Siðr har valgt en anden vej, som har vist sig at fungere fortrinligt gennem
efterhånden adskillige år .

Indledningsvis må vi erfaringsmæssigt konstatere, at langtfra alle medlemmer kan
eller vil forrette en ceremoni. Mange har imidlertid prøvet kræfter med gode/gydje-
hvervet, som i øvrigt kun bestrides så længe ceremonien står på. Nogle stiller kun

Side 4 af 6

FORN SIÐR -Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark

op en enkelt gang, hvorefter de afstår fra yderligere blotforrettelser, måske fordi de
ikke befinder sig godt med godegerningen. Andre igen vokser med opgaven.

Egentlig må man sige, at alle, der prøver, består. Grunden hertil er dels at de har
viljen, evnen og troen, dels at de på forhånd har sine blótfællers fornødne opbakning
og tillid. Ingen springer jo ud som gode/gydje uden først at have deltaget i adskillige
blót, typisk med indtil flere forskellige forrettere, for således at lære af de erfarne.
Herudover studerer vedkommende selv tilgængelige kilder, herunder mytologien,
samt søger viden ved samtaler med de blótforrettere, han eller hun har mest tiltro til.
Endelig kan en kandidat ligefrem vælge at "stå i lære" hos en erfaren gode/gydje.

Når nybegynder-forretteren formår at skabe en stemning, der stiller de øvrige
blótdeltagere tilfreds, så de føler at vedkommende har været i stand til at etablere en
god kontakt til guderne, må første del af prøven siges at være bestået. Anden del opnås
og bestås ved at vedkommende bliver ønsket af sine blotfæller til at forrette en
ceremoni ved en senere lejlighed.

Det kan virke enkelt og afslappet, men de krav, der stilles er jo i virkeligheden langt
skrappere end blot at lære liturgien udenad, uanset om vedkommende er gået på
skole eller kursus, eller har opnået sin viden ved selvstudier alene.

Ritualers detaljer og fortolkning

Udvalget skriver: "I indledningen til [ansøgningens] bilag 3 står, at "alle ritualer kan
ændres således at de passer til den enkeltes udlægning af troen. Dog skal
minimumskravene være opfyldt for at ritualet har retslig gyldighed. Dette gælder i
princippet kun for vielsesritualet." Sidstnævnte sætning må betyde, at
minimumskravene i princippet gælder kun vielsesritualet."

Nej, det er bestemt ikke det, sidstnævnte sætning betyder. Den betyder derimod, at
vielsesritualet ikke har retslig gyldighed, hvis minimumskravene ikke er opfyldt.
Videre skriver udvalget, at "minimumskravene er meget upræcise". Den opfattelse
deler vi ikke. Der er jo netop tale om minimumskrav, som ganske vist ikke er særlig
omfattende, hvilket heller ikke var meningen. Men de er da slet ikke til at tage fejl af
-følgelig er de meget præcise.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at i den gamle skik er det ikke ritualeme, der er det
centrale, men selve troen. Gudsdyrkelsen kommer til udtryk gennem de handlinger
-eller ritualer -den troende finder bedst til at komme i kontakt med guderne. Det
er naturligvis individuelt, hvad der fungerer bedst for den enkelte. Det vigtigste er
trods alt, at den troende opnår den ønskede effekt -ikke at han eller hun slavisk
følger en fastlagt liturgi.

Side 5 af 6

FORN SIÐR -Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark

Herudover vil vi henvise til vedlagte blótbeskrivelser, 'Vore blót er ekki bare liturgi'.

Konklusion

Forn Siðr er, som tidligere nævnt, et forholdsvis ungt trossamfund, so:rn følgelig
har været inde i en modningsproces. Denne er ikke til fulde tilendebragt endnu, selvom
man må sige, at trossamfundet ved Altinget i år har antaget sin endelige form. Der
er tale om en tung og omstændig proces i et trossamfund som hylder de gamle
dyder, herunder ikke mindst udstrakt frihed og demokrati. Vi mener imidlertid
selv, at vi er modne til rykke op i 3. division nu -som et godkendt trossamfund.

Tiden er efter vores mening inde til at Danmark godkender landets eneste
trossamfund, der dels rent faktisk har søgt om godkendelse, dels bygger på landets
oprindelige tro, som den dag i dag under den nye skiks fernis kan skimtes overalt i
samfundet og kulturen. De øvrige nordiske lande (på nær Finland) har for længst
optaget traditionelle førkristne trossamfund i de autoriserede trossamfunds rækker .
Danmark har chancen nu til at imødekomme et udbredt ønske blandt landets
befolkning -et ønske, der rækker langt ind i den folkekirkekristne befolkning.

Til árs ok friðar,

FORN SIÐR -Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark,

Óttar Ottósson,

formand.

Side 6 af 6